Jump to content

Niwenglisc spræc

Fram Wikipǣdian
(Edlǣded of Nīwenglisc sprǣc)
englisc (english)
Gelōmlicu in:Þæt Geanlæhte Cynerice, Geanlæhtan Ricu American, Australie, Indie, Sūðaffrican and 100 ælce landsceare
Folc:402 millionena modorsprecere, 350 – 1,000 millionena æfterrena sprecera
Grād:3

Cynnlicu Endebyrdung:

Indoeuropisc
 Germanisc
  Westgermanisc
   Englisc

Ambihtlic Stede:
Ambihtlicu sprǣc in:loc neoðan
Geregolod fram:Nan, ac OED is inmede
Sprǣce Begīemung:
ISO 639-1:en
ISO 639-2:eng
ISO 639-3:eng
SIL:ENG

Seo Niwenglisce spræc (Niwenglisc: Modern English language) is Germanisc spræc, þe on Englalande aras. Heo belimpð, swa swa seo Þeodisce spræc and seo Niðerlendisce spræc, to þæm Westgermaniscum spræcum.

Steall Englisces heodæg

[adiht | adiht fruman]

Nu is Englisc seo bradost gesprædede spræc þære worulde, and hæfþ huhwega ymb þæt getæl sprecera þe Cinisc hæfþ. In fela landum biþ Niwenglisc seo æreste modorspræc gelæred and is seo ambihtlice spræc þæs mæstan dæles maniglendiscra gesetednessa. Fela þissa gesetednessa habbaþ oðra ambihtlica spræca. Man profað Niwenglisc todæg for woruldspræce.

Todæg biþ Englisc fram 340 þusenda þusenda sprecenda to modorspræce gesprecen. Gif man telle eac þa oðerspræclican sprecend, þæt is nean 510 þusenda þusenda sprecenda.

Stær þære Engliscan spræce

[adiht | adiht fruman]

Englisc cymþ of þære Ealdre Seaxiscre spræce and sibbum þeowspræcum þe wæron gebroht to Brytene fram Germaniscum gesittendum of syndrigum dælum norþwestes Þeodisclandes. Seo frume Englisce spræc wæs gehrinen folgiendlice fram twæm yðum onræses. Se æresta onræs wæs fram sprecerum spræca Scedelendisces twiges þæs Germaniscan spræchiredes, þe gebyrdon in dælas Brytene in þæm 8an and 9an ieldum. Se oðer onræs wæs mid Normandigsætum in þære 11an ielde, þe cynn spræcon, Ealdes Frencisces.

Be þæm Engliscan-Seaxiscan Cranice, ymbe þæt gear 449, wæron þa Engle gelaðode fram Wyrtgeorne to helpenne him wiþ þa Pihtas. Ongean hira help gelendode he þæm Englum in suþeastum dæle. Æfter sohte he maran help, and forþæm comon þa Seaxe, Engle, and Geate. Se Cranic spricþ ymbe fylgendne incyme gesittendra, þe staðelodon on ende seofon cynericu. Todæges scolerscipe behogeþ mæst þisses spelles to beonne spell and fram leodweardrace gedone.

Þas Germaniscan infarend oferricsodon þa fruman Celtisce spræcendan wuniend, þa spræca þara alifdon mæste on Scotland, Wealas, Cornweall, and Irland. Þa folcspræca, gesprecena fram þæm ingengum, macodon þæt, þe man het Eald Englisc, þe efenlæcþ suma rimanþeowspræca, in (nu) landum norþwestes Þeodisclandes and þara Niðerlanda. Ufor wæs seo spræc gehrinen fram þære Norþgermaniscre spræce Norene, þæra Wicinga gesprecen, þe on þone norþeastan dæl gesætton (seo Georfic).

For þæm folgiendum 300 gearum æfter þære Norþmandiscan Geþringunge in 1066 spræcon þa Norþmandiscan cyningas and seo hea duguþ cynn Frencisces ane. Micel getæl Norþmandiscra worda wæron inbroht in Eald Englisc. Se Norþmandisca gehrine gefæstnode þa gangendan hwierfunge þære spræce ofer fylgendum ieldum, oþ þære spræce, nu Middelenglisc gehaten. Lareowas þære tunges lare ne laerdon; leorneres heora spraec ne leornode. For þon þe þæt folc þara Norþmanna þeowas gewurdon, swa ealswa mot mon þæt 'Niwenglisc' beter 'þeowenglisc' gehatan.

In þære 15an ielde gewende seo Micele Selfswegendwendung þæt Middelenglisc, eac mid Lundencyndre spræce in leodwearde and toþegnunge, and þære regolunggefremmunge gemælunge. Niwenglisc cann gespyred beon on bæc to þære tide Willelmes Shakespeares.

Mearcung and sibba spræca

[adiht | adiht fruman]

Seo Niwenglisce spræc is dæl þæs westernan undertwiges þæs Germaniscan twiges þæs Indiscan-Europiscan spræca cynnes. Feorr þæra Englisclæhtan spræca swa Tok Pisin oþþe Bislama, sind þa niehstan Niwenglisces Scyttisc (Lallans), mæste on Scotland and dæl Norðernes Irlandes gesprecen, and þæræfter Fresisc, on Þeodiscland and on þæm Niðerlandum gesprecen. Swa Niwenglisc is Scyttisc riht æftergenga Englisces (Englisc-Seaxisc).

Oðra sibba spræca, ac unsibbran þonne Fresisc oþþe Scyttisc, sind Þeodisc, Seaxisc, Niðerlendisc, Scedelendisca spræca, and Afrikaanisc. Manig Frencisc word sind eac andgietfullicu to Niwenglisces sprecende (ac mid oðrum rihtstefne), for þæm þe Niwenglisc bedranc ormætlic rim worda fram Frencisce þurh þa Norþmandisce spræce æfter þære Norþmandiscan Oferswiðrunge and rihtlice of Frencisce in æfterrum ieldum; þærfor sind fela worda swiðe neah þæm Frencisce, mid smalum writungsceadungum (on wordendungum oþþe mid Ealdes Frencisces writungum, asf.), eac swa hwilum sceadunga on mænunge.

Stowlicu gereord

[adiht | adiht fruman]

Niwenglisc is eal an in spræc forþæm þe missenlicu land habbað hiera stowlicu gereord. In Breten and on Irlande sind manig.

Grammaticcræft Niwenglisces

[adiht | adiht fruman]
Heafodgewrit: Niwenglisc grammaticcræft

Englisc grammaticcræft hafaþ lytele gebiegunge in efenlæcnesse mid oðrum Indoeuropicum spræcum. To bisene hæfþ Niwenglisc, ungelic Þeodisce, Niðerlendisce, oþþe Romaniscum spræcum nan grammatisc cynn and nane togeiecendlice anrædnesse. casu mearcung is æthwon fullice gedwinen of þære spræce and alifþ mæste on þa binaman. Þa cynn strangra worda (t.b. sprecan/spræc/spræcon/gesprecen) wiþ þa cynn wacra worda þe seo spræc of Germanisce ierfde is on weorðe gedwinen and þa lafa gebiegunge (swa manigfealdlicu mearcung) wurdon regolfæsta.

Þa seolfan tid þære gebiegunge weorþgedwinung in Englisce, scop seo spræc maran getreowunge in wisan swa modword and worddiht to getacnienne grammatisce mænunge. Helpendu word brycþ man to mearcienne tacnu swa frignunga, negativa, þa underþeodendlican stefn, and gengende tid

Writungwise Englisces

[adiht | adiht fruman]
Heafodgewrit: Niwenglisc stæfræw

Mid Englisce brycþ man þa lædene stæfræwe butan accentum, ac mid elþeodigum wordum, swa résumé (Frencisc) cann man mid accentum writan. Mid manigum wordum, swa night oþþe though is seo writungwise stærlicu (na sprecendllicu), for þæm þe on Middelenglisce wrat man night and though. Seo writung worda oft abygþ of hu hie gesprecen sind, and Niwenglisc writung is oft geþoht seo uneaðoste ænigra spræca to leornienne, in þæm spræcum þe brucaþ stæfræwa. Seo Niwenglisc rihtwritunge.

Sprædung þære Engliscan spræce

[adiht | adiht fruman]
Sprædung inlendiscra Englisce-sprecera be lande (Crystal 1997)

Ambihtspræc

[adiht | adiht fruman]

Englisc is ambihtspræc in þæm fylgendum landum, þærin þæt getæl þara modorsprecera is gewriten, hwær cuþ:

Oðer bryce

[adiht | adiht fruman]

Englisce spræc þegnaþ to eacan swa lingua franca in þæm folgiendum landum and landscipum:

Niwu word

[adiht | adiht fruman]
Þis gewrit hæfþ niwu word. Man ah þis getæl mid eallum niwum wordum and her gebrocenum ican.
This article contains new words. All new words used here should be added to this list.
  • Germanisc (sn) - Germanic
  • maniglendisc (aj) - international, multinational
  • Niðerlendisc (aj) - Dutch
  • Niwenglisc (sn) - Modern English
  • Westgermanisc (aj) - West Germanic
  • Þeodisc (sn) - German language
  • woruldspræc (sf) - global language

Seo eac

[adiht | adiht fruman]

Utweardlice bendas

[adiht | adiht fruman]
Wikipedia
Wikipedia
Ƿikipǣdian geƿritu geƿriten in þisse sprǣce sind gefunden æt þǣm