Jump to content

Geanedan Ricu America

Fram Wikipǣdian
(Edlǣded of Usa)
Þa Ġeanedan Riċu America
The United States of America
Seolh þara Ġeanedan Riċu America
Þēodlic cwide: In God We Trust
(Englisc: "On Gode Ƿe Getriƿaþ")
Folces gereord Niƿenglisċ
Elles gereordas Speonisċ and maniġ ellesƿise
Heafodstol Hƿæsingatun
Mæste Burg Nīƿeoforƿiċburg
Ealdor Donald Trump Foresittend
Bradnes 9 629 047
Menniscu 331 449 281
Landesforþbæro 23,315,080,560,000 Geandra Rica daler, 25,462,700,000,000 Geandra Rica daler, 27,720,709,000,000 Geandra Rica daler, 28,750,956,130,000 Geandra Rica daler
Feoh Geandra Rica daler $
Tidgyrdel Eallic tid UTC−12:00, UTC−11:00, UTC−09:00, UTC−08:00, UTC−07:00, UTC−06:00, UTC−05:00, UTC−04:00, UTC+10:00, UTC+12:00, Samoa Time Zone, Atlantic Time Zone, Central Time Zone, Alaska Time Zone, Mountain Time Zone, Chamorro Time Zone
Þēodlic antefn Sē Stēorrena-Specfāga Gierela
Sundorricehad 1776, of Greatum Bretene Cẏneriċe
Wægnplatung USA
Webbnamena tægl .us
Getalu forerīma feorsprecan be lande 1

Þa Ġeanedan Riċu America is treoƿiendliċu cẏneƿise þe mæste ligþ in Norðamerican. Hie ġebẏrdaþ norðne Cænadan and suðne Mexico. Hie habbaþ 50 riċa and ane selfstandendum sċire, and habbaþ sume foldan mid sẏndrigum gradum sibbe. Man spricþ ẏmbe hie, in sẏndrigum fiellum, sƿa þa Ġeanedan Riċa, America, þa U.S., þa U.S.A., þa U.S. of A., þa Riċu, oþþe (leoþliċe) Columbia.

Ġeþeoƿenes

[adihtan | adihtan fruman]

Foregengras Americalandes ẏmberara ferodan orcær þæt Beringe land brẏċ mær þonne tƿelf þusendo ƿintra togeanes. On bigininge 1607, Bretenlandes setlunge lædde to þæm Eare þẏodenlandum on þæm ðe nu is Easte Ġeanedan Riċe. Hi ætslogon ƿið þam Bretenlandes cẏning on or-æglurungum ande poliðiċ ġerefanhoge, þæt lædde to þam Ameliċ andƿẏrðo ande þæt æftegeng þriœnde giða. Þa Ġeanedan Riċe bereægadon andƿeald on Mǣdmōnað 4, 1776, ande foron on to becuman þam æfẏrste lande on þæm sċeððendliċ-ægendliðe leoðle be āligend andƿealde, samfogen æfter bealop þæm ġefadælanen, ande repurbliċgung.

Eftlẏndon æfter getƿeon þreatum, ġefeohtum, and onfengum, þæt Ġeanedan Riċe ut-buefodon to þæm Norþ Uniteðum. And sƿa mane ġemeras ƿæron geslæġene, beodlið æðrẏtt on agennedælnesse ofer ungerihtfæstnẏs, þæt lædde to þæm seðencunge on þa geferianne Stātas of Americe, þe feohtodon þæm laðoðe statas on þam Eagendliċum Cigiðum (1861–65). Mid þæm agehæfenne þæt Eagendliċ and ƿæstmetor, slavery ƿæs æftotod æfter lande, aċ forhæbbunge betƿeon digðolfum atƿenan ƿæron unben. Ieġildun on þæm laðmære 19m̄ and forðæm 20m̄ hund-ġeægt, lædde to hræpþum begesetta þæt poliðiċ forgemot aċ eaċ forƿealcslæpe ƿæs þæt hin ƿundode forlāden.

Begond 1900, þæt Ġeanedan Riċe hæfde ġetimbreð þæt self mangode, becuman þæt ẏmbegeða mæste æconomie on ƿorlde. æft ġæpone land ġætæċ an Perles Heafod on Desember 1941, þæt U.S. comon to ƿeold ƿeorc on þæt aðs of Ælfoðe. þæt æftermærene of þæt ƿeorc let þæt U.S. ande þæt Sæfeot æs þæt ƿeorlde tƿao smagmæġta ande lædde to þæm calde on ƿeorlde, be þæm begoten þe ƿeoruld on fræntæcẏnol dom ande ẏmbeꝛengen ƿeolocraft, þe comendum mid þæt Ġeanedan Riċe heofende þæt æfto man on 1969. æft ƿeoruld-læċnung þæs Sæfeot ƿeorc ande þæt ænde of þæt calde on 1991, hit of-sprang þæt ƿeorlde an ƿa smagmæġta.

Ƿederƿlong

[adihtan | adihtan fruman]

Se Ġeanedan Riċe is þæs ƿoruldes þridda mǣste land æfter land ande eallum æƿum æfter Rusiene ande Canada. Þa 48 betƿeoxlīðende statas ande þæt þeoðland Điċelande underfoð sumæd landare 3,119,885 formiles (8,080,470 cẏma). Se bradlic plean of þæt Atlantisċ strande ƿegeð to ƿẏnedum forestum ande ġehrolen ƿẏlle on þæt Peodmund ƿeald. Þæt Aþeliċan Moras ande þæt Adirondaċ masse geselð þæt East Cost fram þæt Micel Lakas ande þæt grǣslandum of þæt Middigemearcum. Se Missestipe ƿæðensẏstima — þæt ƿoruldes feorðe lengest strem — rinneð manliċe norð–sūþ þurh þæt heortlandes of þæt ƿeorulde. Se flæt, beorliċ ƿlæċe of þæt Micel Længe streccað to þæt ƿest, andbrocod be a ðeofliċum sæðeġen in þæt suþeast.

Þæt Hremliċ Moras, ƿest of þæt Micel Længe, gestreccað norð to suþ ofer þæt land, heaƿað at ẏmbe 14,000 fot (4,300 m) in Colorado. Feorðor ƿest sindon þæt hremliċ Micel Boðen ande Ċihuahua, Sonoran, ande Mojave Ƿestas. Se Sierra Nevadan ande Cascadian muntbegan rinnan ċeape to þæt Paceig strand. Se læst and se hehst punt in þæt betƿeoxliðende Ġeanedan Riċe sindon in þæt staðe of Californie, ẏmb 84 mila (135 km) to samena. In stigan ƿæfes of 20,310 fot (6,190.5 m), Alæsċa's Denali is þæt hehst ċirnan of þæt land ande landes. Lifende fẏrbrẏne sindon sibliċ be þæt Alæsċa's Alexander ande Aleutian Ēlandum, ande Hawaii of ġeardum fẏrberende eaglas. Se ofer-hrem fẏrbrẏne underliggende Ġelustān Nacigonal Bearug in þæt Hremliċ Moras is þæt landes hehst fẏr-brẏne. In 2021 þæt Ġeanedan Riċe hæfde 8% of þæt ƿorulde þagliċe mǣdas ande beorlegnes and 10% of ẏrþlandum.

Riċƿeardes ġeƿeorc

[adihtan | adihtan fruman]

Se Ġeanedan Riċe is an riċƿeard of 50 þeodlandum, an riċƿeard diċ, fīf landum and sume unbūtan ieġ possesionum. Hit is þæt ƿorulde ærest ƿreċend riċƿeard, and, æfter Ƿorld Economic Forum, se ærest folċƿil æaċ. Hit is an leodliċ representativ folċƿil in þæm þær heapƿillung gecẏðen is æaċð be leoda rihte bireiht be lagu. Se U.S. Constittution þenges sƿa þæt ƿorulde ƿorðst legal ƿædme, eaċ bireihten þæt ƿeorulde ande ẏrfepfrið arærnes of þæt þeodliċ riċƿeard and his sibbe mid ælċum þeodlandum.

Se President is se heretoga of þæt Ġeanedan Riċe ƿeorðliċum fẏrdum and hirƿað hira ledere, se ærendraċa of ġeofenung and se ǣfahofe of Stæff þara Ġemænliċ. Se Ġeofenunges Forme, þæt is ġestreoð æt Pentagone næah Ƿascingtone, D.C., ġelærð fif of þæt sẏx þeoƿra ꞃaencgum, þæt sindon ġemaked of se Heer, Þegnlandes, Sæ, ƿeðer, and Spæċ Fẏrde. Se Gẏldenstreame is ġelærð be þæt Ġeofenunges ġeburgdome of Hamland Siġnum ġefreoðtide and mihten ġebēon to þæt Ġeofenunges of þæt Nafƿe on ƿeretide.

Þæt Ġeanedan Riċe ġespende 877 biliardan on hira fẏrdum on 2022, þæt is bradliċ þæt mæstum lænum of ange riċe, ġemaked up 39% of heora fẏrdliċ spende and steorðiende 3.5% of þæt landes GPD. Se U.S. hæfð 45% of þæt ƿeoruldes Ƿilten sƿeðe, þæt ƿorð secondliċ þæt mæstan ofer Rusiene.

Þæt Ġeanedan Riċe hæfð þæt þridda mǣsta samnet fẏrda of þæt ƿeoruld, æfter Ċines Folċes Agenne Here and Indisċ Fẏrda. Se fẏrdiċ ƿerċ ofer 800 burgum and ƿeorðliċum, and ġeƿẏrðliċ neƿops þonne 100 æfliċ ærfeormen in 25 utlendliċum.

Se Ġeanedan Riċe hæfð ƿon liċteliċ ƿẏrtsoċietas mid gehẏrsumnẏs. Se U.S. hæfð beon þæt ƿeoruldes mæst ƿeorð be namon since ẏmbe 1890. Se U.S. brutto ġesẏneliġ þræf (ƿGDP) of $27 ƿilning is se mæst on þæt ƿeorulde, beon þe 15% of brutto ƿeorulde þræf æt ċeapende mæġen (ƿPPP). Fram 1983 to 2008, U.S. laċ ġegniffan mæst ƿeorðsēle ƿeorð mæniġ 3.3%, ƿiðmeten to a 2.3% þeɡnum mætia ƿeorðgemete on rest þæs ġemænes of seven. Se land on firstis on þæt ƿeorulde by gelaðuƿlītliċ incumen per cænt, namon ƿGDP, secondis be GDP (PPP) æfter Ċina, and niġis be GDP (PPP) per cænt.

Ƿisdoga and tolliċnẏs

[adihtan | adihtan fruman]

Se Ġeanedan Riċe hæfð beon arerende in tolliċ ƿanhẏld sið þæs rime 19m̄ hund-hund. ande ƿisegied in tollic ƿiss ƿanhẏld sið þæs hælf 20m̄ hund-hund. Fẏrme for ƿẏrċean ġemæneliċa dæla and se ġeƿeorc of a cƿerna tol ġemænlicað þæt fẏrme-eðeliċ ƿẏrcæð of U.S. ċeapian ƿaran on se lat 19m̄ hund-hund. Bi se ar of 20m̄ hund-hund, ġeƿeorc elecƿundung, se inƿier of se æsefe ræd, and oðer ƿeorc-lẏgan þeoƿoƿund ƿorð sen of mẏċel ƿẏrcende.

Beƿegung

[adihtan | adihtan fruman]

Se Ġeanedan Riċe hæfð fela ƿiġ for selfferendeƿæġn and hras for træġas.

Land on Norðamerican
Ricu Antigua and Barbuda Þā Bahamas  Barbados  Belīs  Cænada  Cūba  Dīepþland  Dominica  seo Dominicanisce Cynewise  Geanedu Ricu  Grenadieg  Guatemala  Hǣlendlond  Haitieg  Halga Uincentius and þa Grenadingas  Iamaica  Mexico  Nicānlond  Panama  Sanctus-Christophes and Nefis  Sanct Lūcialand  Þrines and Tobāgo  Ƿeligrima
Nēatlandu Ælīega Beramundīega  Bonlyftīeg  Bryttiscan Fæmne Iegland  Cægman Iegland  Curasīeg  G.R. Fæmne Īegland  Grēneland  Guadelūp  Martinic  Muntserræt  Nafāssa-Īeg  Orubīeg  Port Rīclond  Sct. Ēostāsīeg  Sct. Petrus and Micelonīega  Sibīeg  Sct. Mārtīnus  Turcas and Caicos Īegland