Sūþīeg

Fram Wikipǣdian
Rihte geblēod biliþ þǣre Sūþīege. Þis biliþ ƿæs gefangen fram NASAes Terra ƿeggesīðan, on Ƿinterfylleðes 23 dæge þæs 2002 gēares.

Sēo Sūþīeg (on Māorisce hāteþ Te Wai Pounamu) is sēo mǣste īeg on Nīƿum Sǣlande; sēo ōðer æfter brǣdu is sēo folcsetedre Norþīeg. Hēo is gesundrod fram þǣre Norþīege fram þǣre Cōcnearƿe benorðan hire, beƿestan fram þǣre Tasmansǣ, besūðan and beēastan hire is se Sericus Gārsecg. Se landscipe þǣre Sūþīege begangeþ 151,215 fēoƿerscētra þūsendmetera and hæfþ midƿearm medumƿeder.

Sēo Sūþīeg is hƿīlum gehāten þæt "mægenland". Þēah þe hēo hæfþ māran landbrǣdu þonne sēo Norþīeg þrim and þrēotigum hundoðum, efne hūhƿega fēorðe dǣl Nīƿes Sǣlandes 4.3 þūsendes þūsenda inbūenda ƿuniaþ on þǣre Sūþīege. In þǣm ǣrrum tīdum Europiscre landsettunge þæs rīces, sēo Sūþīeg hæfde þæt mǣste dǣl Europiscre lēodrǣdenne and fēos for þæs 1860. gēares goldrǣsum. Þǣre Norþīege lēodrǣden oferrās ofer þǣre Sūþīege lēodrǣdne in þǣm ǣrrum 20. hundgēarum, mid 56 hundoðum þǣre lēodrǣdne ƿuniende in þǣre Norþīege in þǣm 1911. gēare, and sēo norðerne faru lēoda and feohunderginnunga gelǣstede geond þæt hundredgēar.[1]

Fruman[adiht | adiht fruman]

  1. King, Michael (2003). The Penguin History of New Zealand. Auckland: Penguin Books, 280–281. ISBN 0143018671.