Toscead betweox fadungum "Wēdnesdæȝ"

Fram Wikipǣdian
Content deleted Content added
Xqbot (motung | forðunga)
ly r2.7.2) (Robot fornimung: tt:Çärşämbe
ly r2.6.2) (Robot ēcung: ilo:Miercoles, pag:Mierkoles
Líne 86: Líne 86:
[[ia:Mercuridi]]
[[ia:Mercuridi]]
[[id:Rabu]]
[[id:Rabu]]
[[ilo:Miercoles]]
[[is:Miðvikudagur]]
[[is:Miðvikudagur]]
[[it:Mercoledì]]
[[it:Mercoledì]]
Líne 132: Líne 133:
[[os:Æртыццæг]]
[[os:Æртыццæг]]
[[pa:ਬੁੱਧਵਾਰ]]
[[pa:ਬੁੱਧਵਾਰ]]
[[pag:Mierkoles]]
[[pl:Środa]]
[[pl:Środa]]
[[pnb:بدھ]]
[[pnb:بدھ]]

Edniwung fram 16:51, 6 Haligmonað 2011

Bysen:Ȝƿ

Wēdnesdæg is þǣre wuce dæg betwēonan Tīwesdæge and Þunresdæge. Se nama cymþ of þǣm Ealdan Engliscan geþēode, and hē getācnaþ "Wēdnes dæg". Sēo steorwigles tācnung þæs plānetan Mercury spelaþ Wēdnesdæg, sē þe wæs dies mercurii þǣm Rōmānum. On Englisce, þes wearþ Wēdnes Dæg, for þǣm þe se rōmānisce god Mercurius wearþ geefned mid Wēdne in norðernum Europan.

Hwonne Sunnandæg is genumen swā se fyrmesta dæg þǣre wuce, se dæg in þǣm middle þǣre folgiendan wuce is Wēdnesdæg. Gelīclīce, se Þēodisca nama Wōdnesdæges wæs ǣr Mittwoch (rihte: "midwucu") sīþ þǣm 10an Gēarhundrede, for þǣm þe hē forþrang þone fruman naman: Wodanstag.

Wēdnesdæg is ēac in þǣm middle þǣre mǣnelican weorcwuce fram Mōnandæge þurh Frīgedæg. Ac, sēo ēac Þunresdæg and ISO 8601.

In þǣm folclēoðe, "Wēdnesdæges Cild is wāfull".

In Spēonisce, miércoles brȳcþ man tō getācnienne Wēdnesdæg, ac ēac swā sāmceorlisc speliendword for nǣfre ǣfre.

Ūtanwearde bendas

Sēo ēac